Naturalliancen
I Naturalliancen arbejder otte offentlige og private parter sammen om at skabe Danmarks største sammenhængende naturareal i Thy og Han Herred.
SIDEN ER UNDER UDARBEJDELSE
Velkommen til Naturalliancen
Naturalliancen i Thy og Han Herred er et samarbejde mellem offentlige myndigheder, kommuner, fonde og Nationalpark Thy. Sammen arbejder parterne for at skabe større og bedre sammenhæng mellem naturområder i Thy og Han Herred. Det sker gennem blandt andet opkøb, naturgenopretning og frivillige aftaler med lodsejere. Målet er at styrke natur og biodiversitet og samtidig skabe løsninger, der tager hensyn til mennesker, lokalsamfund og andre behov for arealerne.
På siden kan du finde kort over området, se de konkrete projektområder, læse om hvem der står bag Naturalliancen og finde svar på de mest almindelige spørgsmål om arbejdet.
Vi udvider naturen i Thy og Han Herred
Naturalliancen arbejder fra Agger i syd over Hanstholm til Grønnestrand i nord og fra Vesterhavet til Limfjorden. Det geografiske område er ca. 150.000 hektar og rummer nogle af Danmarks største og mest værdifulde naturområder.
På kortet kan du se det samlede område og finde de konkrete arealer og projekter, som Naturalliancens parter arbejder med.
Mod Danmarks største sammenhængende naturareal
Naturalliancens parter råder i dag over mere end 40.000 hektar natur og skov i Thy og Han Herred. Ambitionen er at skabe bedre forbindelser mellem disse arealer og nye naturområder, så naturen bliver mere sammenhængende og robust.
Det betyder ikke, at alle 150.000 hektar skal blive natur. Området skal fortsat rumme andre arealbehov.
Sammen for natur, friluftsliv og lokalområder
Naturalliancens projekter kan blandt andet handle om at genskabe naturlige vandforhold, udvikle skov og åbne naturtyper og skabe bedre levesteder for dyr og planter. Samtidig skal projekterne tage hensyn til adgang, friluftsliv, naboer og lokale behov. De konkrete løsninger afhænger derfor af det enkelte område.
Naturalliancen arbejder altid gennem frivillige aftaler med lodsejere, der enten ønsker at sælge deres jord eller gennemføre projekter for mere natur på deres arealer. Er du lodsejer med lyst til mere natur, så læs mere her (LINK)