Lund Fjord
Natur- og klimaprojekt på 630 hektar i Thy og Han Herred
Området omfatter ca. 630 ha i både Thisted og Jammerbugt Kommuner. Området omkranser Lund Fjord og afgrænses mod nord af Thisted Landevej.
Med projektet vil man, så langt muligt, genskabe det oprindelige landskab, fra før man opdyrkede og drænede de 630 hektar. Det vil i høj grad gavne biodiversiteten. Området ligger i udkanten af Thy-gøgeurtens udbredelse og er naturligt hjemsted for mange engfugle. Det vil give plads til, at den eksisterende natur og arter kan brede sig og være med til at skabe en ny korridor, der kan binde eksisterende naturområder sammen.
Projektet vil også levere en klimagevinst, når jorden gøres våd. Hvis man lukker for dræn, dækker grøfter til og genslynger vandløb, bliver områderne igen mættet med vand. Det betyder at frigivelsen af CO2 til atmosfæren fra jorden stoppes. Hvis man stopper landbrugsdriften på lavbundsjordene, reducerer man også kvælstofudvaskningen. Det vil resultere i en bedre vandkvalitet i Lund Fjord og videre ud i Løgstør bredning i Limfjorden, som år efter år rammes af iltsvind.
FAKTA OM PROJEKT
Areal: 630 ha
Lodsejer: Privat??
Projektansvarlig: Thisted Kommune og Jammerbugt Kommune
Samarbejdsparter: Aage V. Jensen Naturfond, Fjordland, Agillix
Status: Projektet afventer forundersøgelse
Kontakt:
Thisted Kommune: grontrepart@thisted.dk
Vækst- og Udviklingsforvaltningen I Jammerbugt Kommune:
Ida Otte Rytter Jensen
Telefon: 41 91 11 25
Mail: idoj@jammerbugt.dk
Lars Lunders Schüsler
Telefon: 41 91 12 96
Mail: lals@jammerbugt.dk
Charlotte Heldorf Rønn
Mail: chhr@jammerbugt.dk