Spørgsmål og svar om Naturalliancen

Naturalliancen er et samarbejde mellem otte offentlige og private parter.

Parternes mål er sammen at udvikle størst mulig biologisk, fysisk og forvaltningsmæssig sammenhæng mellem naturområder i Thy og Han Herred. Det skal ske ved blandt andet at udvide eksisterende naturområder, skabe nye naturområder og skov, genoprette naturlige vandmiljøer og forbedre levesteder for sjældne arter.

Samarbejdet skal forbedre natur og biodiversitet, bidrage til bedre vandmiljø - og reducere kvælstofudledninger til Limfjorden.

Samtidig er friluftsliv i fokus. Det bliver således en udvikling af naturen til gavn for hele Thy og Han Herred – både dem som er på besøg, og dem som bor her.

Naturalliancen Thy-Han Herred består af 8 offentlige og private samarbejdsparter, med hver deres rolle i samarbejdet: 

• 15. Juni Fonden - bidrager med arealkøb i og omkring Nationalpark Thy. Fonden støtter udvidelser og projekter via donationsmidler.

• Den Danske Naturfond - ejer og forvalter 650 hektar og støtter større naturprojekter i hele Thy og Han Herred. Fonden er klar til at øge sine arealer og støtte projekter relateret til den grønne trepart.

• Aage V. Jensen Naturfond - ejer og forvalter 5.500 ha i Vejlerne. Fonden ønsker at udvide området og øge sin arealportefølje.

• Klimaskovfonden - støtter nye skovområder i Thy og Han Herred. Indsatsen koordineres med statslig og kommunal skovrejsning.

• Thisted Kommune - har ansvar for natur-, miljø- og klimaplanlægning, herunder den grønne trepart og Natura2000.

• Jammerbugt Kommune - har ansvar for planlægning af natur, miljø og klima, inkl. den grønne trepart og Natura2000. Kommunen samarbejder med Den Danske Naturfond og åbner for flere partnere.

• Nationalpark Thy - arbejder med naturpleje og -genopretning på private og fondsejede arealer i nationalparken.

• Naturstyrelsen - forvalter ca. 32.000 ha natur og skov i Thy og Han Herred. Styrelsen arbejder med etableringen af naturnationalparker, urørt skov, skovrejsning og den grønne trepart.

Naturstyrelsen Thy koordinerer samarbejdet. Naturalliancen har for nuværende ikke et sekretariat. I stedet mødes ledere fra alliancens parter i koordineringsmøder, hvor eksisterende indsatser og nye projekter koordineres. 

Naturalliancens virker strækker sig fra Agger i Syd over Hanstholm til Slette Strand i Nord. Fra Vesterhavet til Limfjorden. 

I tal dækker området et areal på ca. 150.000 hektarer. Det huser noget af Danmarks mest værdifulde natur, som vi gerne vil passe på. Naturalliancens parter råder til sammen i dag over godt 40.000 hektarer - heraf forvalter Aage V. Jensne Naturfond 5.500 ha i Vejlerne og Naturstyrelsen forvalter ca. 32.000 ha natur og skov i Thy og Han Herred.

Men områderne er for spredte til for alvor at kunne udgøre et robust økosystem. Derfor arbejder Naturalliancen for at udvide og sammenbinde de nuværende naturarealer - og med tiden skabe ét stort sammenhængende naturareal gennem landsdelen.

Målet er således ikke, at der skal være 150.000 hektarer natur, men at vi indenfor dette område - med tilgodeseelse af øvrige arealbehov - får skabt den sammenhæng i naturen, som naturen har brug for.

Nej. Naturalliancen vil skabe sammenhængende natur, hvor det giver naturmæssig mening, og hvor det kan lade sig gøre gennem frivillige aftaler med nuværende lodsejere.

Parterne arbejder inden for et areal, der omfatter hele Thy og Han Herred fra Agger Tange over Hanstholm til Slette Strand. Det svarer til et område på ca. 150.000 ha. Men det areal, der arbejdes med at skabe ny natur på, vil være langt mindre. 

Her vil stadig være landbrug, skovbrug, byer, veje, golfbaner, vedvarende energi, sommerhuse, skoler og smugkroer, som du kender det i dag.

Målet er således ikke, at der skal være 150.000 hektarer natur, men at vi indenfor dette område - med tilgodeseelse af øvrige arealbehov - får skabt den sammenhæng i naturen, som naturen har brug for.

Nej. Naturnationalparker etableres af Naturstyrelsen på statens arealer. De fokuserer på naturnær forvaltning på naturnationalparkens egne områder. 

Naturnationalparker er således helt uafhængige af Naturalliancen, men de kan bidrage til alliancens overordnede mål om at skabe sammenhæng i naturen.

Inden for Naturalliancens område ligger den kommende Naturnationalpark Hanstholm. Yderligere to områder er blevet nomineret til mulige kommende naturnationalparker. Ved realisering vil alle tre områder bidrage positivt til sammenhængen i naturen.

Naturalliancen er heller ikke nationalpark

Naturalliancen heller ikke en udvidelse af Nationalpark Thy. Nationalparkfonden er en del af Naturalliancen, men områder udenfor nationalparken bliver ikke en del af Nationalpark Thy, fordi de indgår i Naturalliancens arbejde. 

Til gengæld kan Naturalliancen også her styrke sammenhængende mellem områder indenfor og udenfor nationalparken.

Nej. Naturalliancen er et samarbejde og ikke en ny myndighed. De myndighedsopgaver som kommunerne og staten har, ændres ikke af samarbejdet.

Naturalliancen har således heller ikke myndighed til at frede - eller ophæve fredede - områder. Men i nogle tilfælde kan bestemmelser på et areal tinglyses, så vi sikrer arealets anvendelse til natur fremover.

Nej. Naturalliancens projekter på private arealer bygger på frivillige aftaler med lodsejere - eller på køb af arealer. 

Naturalliancens hverken kan eller ønsker at tvinge lodsejere til at sælge eller omlægge natur. 

Naturalliancens frivillige samarbejder er således også helt uafhængig af almindelig offentlig myndighedsudøvelse, udpegning af Natura 2000 områder, fredninger, planlovgivning, Grøn Trepart-udtagelser osv. 

Det er der flere veje til:

• Alliancens fonde kan opkøbe arealer, hvis lodsejere ønsker at sælge.

• Naturstyrelsen kan ligeledes opkøbe arealer, eller få lov ændre status for de arealer, de allerede ejer, så de kan overgå fra driftsformål til natur. Det kan fx være når plantager bliver omlagt til urørt skov. Eller det kan være arealer som disse ved Østerild: LINK

• Private lodsejere kan indgå aftaler om egne jorde, de ønsker at omlægge til natur. Sådanne aftaler kan laves med støtte fra alliancens parter. Det gælder fx området Ørum Klit i Nationalpark Thy, der er udviklet i samarbejde med lodsejer: LINK

• Klimaskovfonden støtter ligeledes forskellige former for skovrejsning på private arealer, som her ved LINK

• Kommunale Grøn Trepart-projekter bidrager ligeledes til sammenhængen, hvor mere natur er et mål.

De mange indgange sikrer fleksibilitet og fremdrift i Naturalliancens arbejde. Der behøver således blot at være én alliancepart involveret i et projekt, der arbejde mod fælles mål om sammenhæng i naturen, for at projektet indgår i Naturalliancens portefølje.

Fleksibiliteten giver også lodsejere muligheder for hurtigt at komme i gang og være med, hvad enten man ønsker at sælge eller fremme natur på egne arealer. 

Er du lodsejer og nysgerrig på mulighederne, er du altid velkommen til at kontakte en af Naturalliancens parter.

Arealer der indgår i Naturalliancens projekter ejes enten af en af alliancens parter eller af privat lodsejer. Det er ejer, der bestemmer over sit areal inden for gældende lovgivning.

Når der træffes aftale om at gennemføre et projekt på privat areal, udarbejdes en projektaftale, der beskriver, hvilke forvaltningsmæssige tiltag, der skal udføres, og hvem, der har ansvar for hvad. Det vil således typisk være projektorganisationen fra Naturalliancen, der har ansvar for selve projektet - evt. i samarbejde med lodsejer.

Relevante myndighedsafgørelser træffes fortsat af de myndigheder, der har beslutnings-kompetence.

Naturalliancen udarbejder en areal-og landskabsanalyse, som skal afdække behov, udfordringer og muligheder for sammenhængende natur inden for alliancens geografiske område. Analysen skal koordinere med eksisterende projekter, grønne kommunalplaner og de lokale Grøn Treparts planlægning. 

Analysen afstemmes med igangværende projektudvikling i stat, kommuner, fonde og andre organisationer samt den analyse og kortlægning, der bliver foretaget i lokal grøn trepart.

Parterne prioriterer og igangsætter, hvor det er muligt, projekter og indsatser på baggrund af analysen og planlægningen i grøn trepart. Indsatser kan gennemføres individuelt eller i fællesskab.

Hvor der sker opkøb eller iværksættes anden naturindsats på private arealer, som er naboarealer til stats- eller fondsejede arealer, vil forvaltningen af de private arealer afstemmes med forvaltningen på de stats- og fondsejede arealer. Det gælder f.eks. hydrologisk genopretning, udlæg af urørt skov og forbedring af levesteder for truede og sjældne arter. 

Der er således ingen faste kriterier for, hvornår et areal kan blive projekt Naturalliancen. Det kommer an på det enkelte areal og en samlet vurdering af bl.a.:

• Geografisk placering. Kan området bidrage til sammenhæng?

• Biodiversitetsværdien? Er der høj biodiversitet på området eller på nærliggende arealer? Er der mulighed for at hæve naturværdierne?

• Hydrologi. Er det muligt at genskabe naturligt hydrologi? Vil fx lukning af drængrøft påvirke naboarealer? 

• Lodsejerinteresse. Hvordan ønsker lodsejer at indgå? Er der særinteresser som står i vejen for realisering?

• Pris.

• Realiserbarhed. Er det muligt at gennemføre et projekt på arealet?

Der er ikke én fast proces. Forløbet afhænger af arealet og den ønskede indsats. Typisk vil Naturalliancens parter allerede inden erhvervelse eller indgåelse af samarbejdsaftale undersøge områdets nuværende naturforhold og vurdere potentialer og barrierer. 

Efter køb eller aftale udformes en egentlig naturplan for området, og de påtænkte indsatser og forhold som fx hydrologi undersøges nærmere Sideløbende indhentes diverse myndighedstilladelser. 

Når alt dette er på plads, gennemføres de konkrete tiltag - og alt efter art og areal kan disse være hurtigt overstået eller en proces, der udføres gradvis over flere år. 

Med Naturalliancens parter er der professionel styring af alle projekter, ligesom en lodsejer, der vælger at indgå samarbejde, er sikret hjælp til ansøgninger om tilladelser og evt. kompensation ved omlægning af arealer. 

Det overordnende mål for Naturalliancens indsatser er at skabe sammenhængende natur, styrke naturlige vandmiljøer og sikre bedre levesteder. Konkret varierer indsatserne fra grøftelukning og rydninger af invasive arter til skovrejsning og græsning. 

Naturalliancen følger således ikke ét bestemt naturmål, men lader de enkelte konkrete områder, deres potentialer og indsatsernes karakter være styrende for det konkrete naturmål. 

Derfor effektmåles der heller ikke ensartet på projektområderne. Lukkes en grøft, så naturlige vandstande genetableres, vil der i løbet af en enkelt sæson sandsynligvis kunne registreres flere insekter i området, hvilket giver flere fugle og flagermus. Rejses der skov på en tidligere dyrket mark, tager udviklingen omvendt årevis. 

For hvert areal tilpasses moniteringen til indsatserne. Ved Marensbakke i Nationalpark Thy moniteres der eksempelvis på hele 13 forskellige artsgrupper efter standardiserede metoder.  LINK

Hegn er ikke en ideologi. Hegn er en nødvendig foranstaltning, hvor der er udsatte store græssende dyr, eller fx om nyplantede træer, der ikke skal ædes af hjorte. 

Om et projektareal i Naturalliancens regi hegnes, afhænger af de konkrete forvaltningstiltag for det enkelte areal.  Hvor der udsættes græssende dyr, vil der typisk være tale om et almindeligt lavt trådhegn i 80-100 cm's højde, der giver vilde dyr mulighed for fri passage.

Hvor Naturalliancens projektarealer støder op til hinanden, vil der evt. arbejdes for samhegning. Det betyder, at der på sigt vil komme færre hegn på større, samlede arealer.

Dyrevelfærdsloven gælder også for dyr, der bruges til naturgræsning. Dyrene skal behandles forsvarligt, tilses og have adgang til læ, vand og tilstrækkeligt foder. Ved helårsgræsning skal der derfor tilskudsfodres, hvis det naturlige fødegrundlag ikke er tilstrækkeligt til at dække dyrenes behov. 

Dyreholder har ansvar for at tilse dyrene dagligt og overholde dyrevelfærdsloven. 

Link til Dyrevelfærdsloven (Retsinformation) + Fødevarestyrelsen vejledning om udegående dyr

Der er ingen ekstern finansiering til Naturalliancen. Parterne afholder selv eventuelle udgifter til samarbejdets organisering. 

De konkrete indsatser og projekter, der gennemføres i naturen, finansieres fra fondenes midler og statslige midler til fx Grøn Trepart.

Ejer du et areal inden for Naturalliancen geografiske område, som du gerne vil sælge eller have mere natur på, er du velkommen til at kontakte en af alliancens parter direkte LINK